Silkemos
I tørt vejr kendes krybende silkemos (Homalothecium sericeum) let på sine krumme, gulgrønne sidegrene.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY 4.0

Silkemos er en slægt af sidefrugtede bladmosser med krybende stængel og rhizoider samt talrige oprette sidegrene eller opret, uregelmæssigt grenet stængel, foroven uden rhizoider. Bladene er tydeligt længdefoldede med enkelt ribbe.

Faktaboks

Også kendt som

Homalothecium

I Danmark findes to arter: krybende silkemos (Homalothecium sericeum) og gul krumkapsel (H. lutescens). Sidstnævnte blev tidligere regnet til slægten Camptothecium. Mens gul krumkapsel typisk vokser i klitter og på tørre, lysåbne steder i kalkrige egne, vokser krybende silkemos på sten eller epifytisk på stammerne af gamle træer; den får karakteristisk krumme sidegrene i tørt vejr.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig