Sextilis, (lat., af sextus 'den sjette'), i den romerske kalender årets ottende måned; oprindelig den sjette i den ældste romerske kalender, hvis nytår var den 1. marts. Under kejser Augustus blev den omdøbt til august for at minde om, at han havde tiltrådt sit første konsulat i sextilis 43 f.Kr.