Sennehtæpper, (efter byen Senneh eller Senna, nuv. Sanandaj), knyttede og fladvævede tæpper fra Sanandaj i NV-Iran. De fint knyttede tæpper med bl.a. boteh- og heratimønstre har en karakteristisk kornet bagsidestruktur. Særlig kendt er kelimtæpperne med detaljerede geometriske mønstre. Byen har også givet navn til den asymmetriske persiske knude, sennehknuden, der dog ikke er anvendt til sennehtæpperne, som er knyttet med symmetriske ghiordesknuder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.