Selvtillid, tro på eget værd, initiativ og evne til at mestre omverdenens krav. De mål, mennesker sætter sig, er altid under indflydelse af de sociale forhold, men de påvirkes tillige af individets egen vurdering af sine kompetencer. Jo højere denne vurdering er, des mere selvtillid kan man siges at besidde.
Graden af selvtillid spiller en betydelig rolle for, hvad mennesker indlader eller ikke indlader sig på i form af de forventninger, man har om det heldige eller uheldige udfald af hensigter og handlinger.
Ifølge flere psykologiske teorier er alderen fra seks år til puberteten særlig vigtig for udviklingen af selvtillid. Forældrene bør tilskynde barnet til at gøre sig umage, fx i skolen, men samtidig anerkende og acceptere barnet, som det er, og for, hvad det faktisk formår (uden dog at acceptere negativ adfærd). Ukritisk ros skal undgås, da det kan føre til en overfladisk og falsk form for selvtillid, som er skrøbelig (se narcissisme).
Det er barnets specifikke færdigheder og mestringserfaringer, der skal styrkes, ikke en overdreven følelse af selvtillid i almindelighed.
Ligesom selvstændighed er selvtillid et værdifuldt træk ved en moden personlighed, men kun, hvis den er realistisk og formår at finde nuancerede udtryksformer.
Se også assertionstræning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.