En scintillationsdetektor er en detektor til måling af ioniserende stråling. Den består af en gennemsigtig scintillator, der udsender lys, når den træffes af strålingen, og en fotomultiplikator, der opfanger lyset og omsætter det til et elektrisk signal, der kan registreres. Scintillatoren er normalt et fast stof, men kan også være flydende.

Faktaboks

Også kendt som

scintillationstæller

I en organisk scintillator, fx af plast, udsender molekylerne ved fluorescens synligt lys nogle få nanosekunder (10-9 s), efter de er anslået af strålingen. I en uorganisk scintillator, fx doterede NaI- eller BaF2-krystaller, foregår lysudsendelsen ved elektronovergange mellem tilstande i krystallen med længere henfaldstid, men større lysudbytte end for plast.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig