Samarkandtæpper, samlebetegnelse og handelsnavn for håndknyttede tæpper fra Østturkestan, fx kashgar-, khotan- og yarkanttæpper, der i 1800- og 1900-t. er blevet fremstillet i og omkring byerne med disse navne og eksporteret til Vesten fra Samarkand. Blandt de gamle eksemplarer skiller yarkanttæpper med klare farver og enkle mønstre sig ud fra de øvrige samarkandtæpper, der er præget af pastelfarver.