Sætning er, når en jordoverflade langsomt synker sammen pga. dræning. Ved dræning vil jordbundens organiske stof gradvis mineraliseres og blive til CO2 og vand. Samtidig pakkes jordpartiklerne tættere, dvs. at de konsolideres. Det sker, når vandet imellem mineralpartiklerne første gang drænes væk, og partiklerne skal bære deres egen vægt.

Sætningshastigheder på få millimeter og op til 2 cm per år er normale. I drænede lavbundsjorder er sætninger af jordoverfladen på mellem 0,5 til 2 m over 100 år ikke unormale. Det bidrager til, at lavbundsjorder ifølge Hedeselskabets erfaringer skal omdrænes med omkring 40 års mellemrum. Det fører samtidig til udledning af klimagasser, og at det åbne land langsomt bliver vådere.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig