ryukyu

Ryukyu er en gruppe af sprog, der tales på Ryukyu-øerne, en øgruppe populært kaldet Okinawa syd for Japans hovedøer. Sprogene udgør sammen med japansk den japoniske sprogfamilie.

Både med hensyn til fonologi, grammatik og ordforråd adskiller ryukyu-sprogene sig markant fra japansk. Efter Japan annekterede Ryukyu-kongeriget i 1872, blev ryukyu-sprogene af ideologiske årsager betragtet som dialekter af japansk og ikke som selvstændige sprog. Denne opfattelse var udbredt i det meste af 1900-tallet – også blandt sprogforskere – og det er kun inden for de seneste årtier, at ryukyu-sprogene er blevet bredt anerkendt som en gruppe af særegne sprog og ikke bare en gruppe af dialekter.

Ryukyu-sprogene er ikke bare indbyrdes uforståelige med japansk, men også indbyrdes uforståelige med hinanden. Den præcise opdeling af ryukyu-sprogene varierer blandt forskere, men hvis der tages udgangspunkt i gensidig forståelighed, kan man som minimum anerkende fire forskellige sprog: amami, okinawa, miyako og yaeyama. Udbredelsen af japansk som standardsprog har betydet, at de fleste ryukyu-sprog i dag er truede.