Ølbolle
Rosemalet ølbolle fra Setesdal. Påskrift langs kanten: "Her Drak een Bonde af mig i nat. Han tafte Bort Baade Hanske og Hat ...1746".
Af /Norsk Folkemuseum.
Licens: CC BY SA 4.0

Rosemaling er en fællesbetegnelse for folkelig dekorationsmaling i Norge i 1700-1800-tallet. Den rummer forskellige stilelementer med grundlag i barokken og udviklet fra de fligede akantusblade og -ranker. Sammen med mere eller mindre naturalistiske blomster og rokokoens rocailler er de formet i et iltert linjespil, understøttet af klare, stærke farver. Rosemaling forekommer på malede træting og -møbler som boller (skåle), kister, skabe, vægpaneler m.m. I Telemarken dannedes skole for rosemaling, men hver bygd havde sin egen udformning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig