Ringridning, ridekonkurrence, hvor rytteren med en lanse skal fange en ophængt ring. Ringridning kan som konkurrence føres tilbage til tidlig middelalder, hvor den kendes som folkelig forlystelse adskillige steder i Europa. I højmiddelalderen fandt ringridning plads i ridderturneringer, hvor den holdt sig, da farlige tvekampe faldt bort. I 1500-t. indrettede adel og konger permanente anlæg til ringridning og lignende forlystelser; på Frederiksborg Slot findes Christian 4.s ringrendingsport (karruselport). Som folkelig kappestrid eksisterede ringridning formentlig hele tiden, men i Sønderjylland fik den i midten af 1800-t. en opblomstring, inspireret af den hesteglade hertug af Augustenborgs interesse. Traditionen er stadig levende i Sønderjylland, hvor man overalt har ringriderforeninger; her rides om sommeren, mens der andre steder, fx på Bornholm, rides til fastelavn.