Renovatio monetae kan karakteriseres som en særlig møntskat. Fænomenet var udbredt i store dele af Europa i middelalderen.

Faktaboks

Etymologi

Kommer af latin og betyder 'møntfornyelse'.

Processen var, at møntherren med visse mellemrum, vel oftest årlig, foretog en ombytning af kurserende mønter til nye efter en tvangskurs. Der måtte være tydelig forskel på de gamle og de nye mønters præg for at gennemføre dette.

I Danmark var kongemagten møntherre. Ud fra møntfund kan man slutte, at renovatio monetae fungerede i Danmark fra anden halvdel af 1000-tallet, men forholdene har formodentlig været forskellige i de enkelte landsdele. Fra år 1231 til ca. 1257 var denne skat erstattet af en plovskat, ydet af hver plov. Sidst i 1200-tallet og i begyndelsen af 1300-tallet synes den genindførte møntskat, renovatio monetae, at have kulmineret i Danmark. I denne tid viser skriftlige kilder, hvordan kongen meddelte sin møntmestre på de regionale møntsteder hvor, hvornår og hvordan de skulle producere de nye mønttyper og inddrage de gamle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig