Renovatio monetae, (lat. 'møntfornyelse'), særlig skat, der var udbredt i store dele af Europa i middelalderen. Møntherren foretog med visse mellemrum, vel oftest årlig, en ombytning af kurserende mønter til nye efter en tvangskurs. Ud fra møntfund kan man slutte, at renovatio monetae kendtes i Danmark fra anden halvdel af 1000-t., men forholdene har formodentlig været forskellige i de enkelte landsdele. 1231-ca. 1257 var denne skat erstattet af en plovskat, men sidst i 1200-t. og i begyndelsen af 1300-t. synes den genindførte møntskat at have kulmineret.