Reformkatolicisme er den romerskkatolske kirkes indre selvfornyelse. Kirkehistorisk kan reformkatolicisme i varierende form spores i forskellige tidsaldre.
I reformationsforskningen bruges begrebet om de strømninger, der i senmiddelalderen stræbte efter indre reform (latin reformatio in membris) uden kirkebrud, til dels også under navnet bibelhumanisme, og som den protestantiske reformation i 1500-tallet satte under særligt pres og for så vidt bragte til ophør; med Tridentinerkoncilet i 1545-1560 kan nogle af disse kræfter dog siges at være ført videre i modreformationen.
Samfundsomskiftelser har især i 1900-tallet udfordret den katolske kirke til at forny sin selvforståelse og stillingtagen på talrige områder; se modernisme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.