raid

Raid, (eng., via skotsk af oldeng. rād 'ridesti, vej'), pludseligt, kortvarigt angreb, også fra luften, strejftog; i uofficiel dansk militær sprogbrug dog mest anvendt om operation på landjorden.

Et eksempel er Dieppe-raidet 19.8.1942, hvor canadisk-britiske styrker landsatte 6000 mand for at afprøve amfibietaktik og -teknik, maritim og luftmilitær ledelse og støtte, erobring af havneby ved direkte angreb samt landsætning af kampvogne.

De allierede mistede 3400 mand i faldne og fangne, men indhøstede værdifulde erfaringer, der blev udnyttet bl.a. under invasionen i Normandiet i juni 1944.

Se også commando raid.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig