Råd, symptom på mikrobiel eller autolytisk nedbrydning af plantevæv, der i løbet af processen misfarves og taber sin struktur. Frit vand i plantevævet er en forudsætning for rådangreb.

Vådråd skyldes oftest bakterier og forekommer i saftige organer som frugter, løg, rødder og unge skud, hvor pektinet i cellernes midtlamel nedbrydes enzymatisk. Da midtlamellen holder cellerne sammen, mister vævet herved sin sammenhængende struktur (mascering).

Ved tørråd, der især skyldes svampe i næringsrige organer, falder vævet hen i et tørt smuld. Træer og træprodukter kan nedbrydes af vedødelæggende svampe. Råddet, der også betegnes muld, kan vise de tre hovedformer hvidmuld, brunmuld og gråmuld. Hvidmuldsvampe udnytter cellulose og lignin og affarver i forløbet angrebne dele til et hvidligt, osteagtigt eller fibret råd. Brunmuldsvampe udnytter ikke lignin, der efterlades som en brun, tør terningmuld. Gråmuld står kemisk nær brunmuld, men afviger i mikrosymptomer. Råddet er oftest gråt med fine skrumperevner og ses almindeligt i overfladen af træemner udsat for vejrliget. Råd kan være årsag til store økonomiske tab, men er i øvrigt en vigtig del af naturens kredsløb.

Forsikringsmæssigt bruges ordet råd om en langsomt forløbende nedbrydning af vedprodukter, mens svamp er hurtigt forløbende, gerne pga. akut fugtige veddele. Om råd i kød, se levnedsmiddelmikrobiologi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig