Prostatasygdomme, sygdomme i blærehalskirtlen (prostata). Forstørrelse af prostata eller sygdomme i prostata kan klemme på den bageste del af urinrøret og dermed hæmme urinens afløb fra blæren med deraf følgende vandladningssymptomer. De hyppigste sygdomme i prostata er godartet forstørrelse af blærehalskirtlen (benign prostatahypertrofi), kræft (prostatacancer) og betændelsestilstande (prostatitis).

Prostatahypertrofi

Godartet forstørrelse af prostata er hyppig og ses hos ca. 75% af mænd over 70 år. Ikke alle får symptomer. En 40-årig rask mand har ca. 25% sandsynlighed for at udvikle behandlingskrævende vandladningssymptomer inden 80-års-alderen. Årsagen til prostatahypertrofi er ukendt. Behandlingen afhænger af symptomernes sværhedsgrad og eventuel tilstedeværelse af komplikationer.

Symptomerne begynder hyppigst efter 60-års-alderen og består af hyppig vandladning i dagtimerne, vandladning mere end en til to gange om natten, voldsom vandladningstrang, som er svær at undertrykke, besvær med at presse urinen ud og svag kraft på urinstrålen. Totalt stop for vandladningen (akut urinretention) optræder hos ca. 20% af mænd over 60 år med vandladningssymptomer.

Komplikationer. De hyppigste komplikationer til prostatahypertrofi er blærebetændelse pga. mangelfuld blæretømning, blødning fra prostata, som giver anledning til blod i urinen (hæmaturi), påvirkning af nyrefunktionen og dannelse af sten i blæren.

Behandling. Lette symptomer kan afhjælpes med medicinsk behandling enten i form af et lægemiddel, der får prostata til at skrumpe, eller lægemidler, som virker afslappende på muskulaturen i prostata og bageste del af urinrøret og dermed letter passagen af urin fra blæren. Varmebehandling (termoterapi) af prostata anvendes også i stigende grad hos patienter med moderate symptomer og patienter, som pga. andre sygdomme har øget risiko ved bedøvelse og kirurgisk behandling. Ved varmebehandling opvarmes prostata til 55-60 °C via et kateter, der lægges op i urinrøret. Behandlingen udføres ambulant i lokalbedøvelse.

Ved sværere symptomer eller komplikationer er kirurgisk behandling nødvendig. Langt de fleste operationer (95-99%) udføres som en kikkertoperation, hvor man gennem en kikkert (se endoskopi), som føres op i urinrøret, skræller prostatavævet ud. Operationen foregår enten i rygmarvsbedøvelse eller fuld bedøvelse. Der udføres ca. 3000 prostataoperationer om året i Danmark. De hyppigste komplikationer efter kikkertoperation for prostataforstørrelse er sædudtømmelse bagud i blæren (retrograd ejakulation), som forekommer hos 60-80% af patienterne, urinrørsforsnævring (5-10%) og i sjældne tilfælde, dvs. mindre end 1%, varig utæthed for urin (urininkontinens). Kun ved meget udtalt forstørrelse af prostata udføres åben operation, hvor prostata fjernes via et snit i bugvæggen.

Vævsforandringer. Prostatahypertrofi fremkommer ved forøgelse af celletallet (hyperplasi) i kirtler, muskulatur og bindevæv. Forstørrelsen rammer især de kirteldele, der ligger til siderne og bag ved urinrøret.

Prostatacancer

Prostatacancer, der kan have samme indvirkning på vandladningen som prostatahypertrofi, forekommer med stigende hyppighed hos ældre mænd. I Danmark er der således mere end 1900 nye tilfælde pr. år. Årsagen til prostatacancer er ukendt, men tilstedeværelse af mandligt kønshormon (testosteron) er en forudsætning for opståelse og vækst af prostatacancer. Langt de fleste tilfælde har bredt sig uden for prostata, når diagnosen stilles. Sygdommen bliver ofte konstateret ved undersøgelse gennem endetarmen (rektaleksploration), hvorved der kan føles en særlig hårdhed af prostata; diagnosen verificeres ved udtagning af vævsprøve (biopsi) og støttes ofte ved påvisning af øget indhold af prostataspecifikt antigen (PSA) i blodet. Spredningen sker især som metastaser til knoglerne, oftest ryghvirvler og bækken. Helbredelse er kun mulig, når sygdommen ikke har bredt sig uden for prostata (lokaliseret prostatacancer).

Behandling. Den mest anvendte behandling af lokaliseret prostatakræft er radikal prostatektomi, hvorunder hele prostata fjernes ved en åben operation. De hyppigste komplikationer til operationen er impotens og urininkontinens. Strålebehandling er også mulig ved lokaliseret prostatacancer. Ved udbredt prostatacancer anvendes hormonbehandling for at undgå, at mandligt kønshormon stimulerer vækst og udbredelse. Denne behandling kan enten foregå ved en operation, hvor man fjerner det hormonproducerende væv i testiklerne, eller med lægemidler. Strålebehandling af metastaser til knoglerne medfører ofte god smertelindring.

Vævsforandringer. De fleste kræftsvulster udgår fra kirtlerne og er adenokarcinomer (se kræft). Kræftvævet opstår oftest i den bageste del og er uskarpt afgrænset og meget hårdt. Ganske små kræftområder er meget hyppigt forekommende hos ældre mænd. Oftest vokser de meget langsomt og når ikke at medføre symptomgivende kræftsygdom. Aktiv prostatakræft vokser ud i bækkenet og spredes desuden via lymfekar til lymfeknuderne.

Betændelse i prostata (prostatitis)

Akut prostatitis viser sig ved feber, kulderystelser, svien ved vandladning, hyppig vandladning dag og nat samt besvær med at presse urinen ud. Sygdommen behandles med antibiotika. Kronisk betændelse i blærehalskirtlen viser sig ved tilbagevendende blærebetændelser, eventuelt ledsaget af smerter i mellemkødet. Også her er behandlingen antibiotika, men tilbagefald ses hyppigt.

Smerter i prostata uden infektion

kaldes prostatodyni og viser sig ved smerter i pungen, urinrøret eller mellemkødet ledsaget af besvær med vandladningen og seksuel dysfunktion, oftest impotens. Årsagen til tilstanden er ukendt, men stresstilstande antages at spille en rolle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig