prisstatistik

Prisstatistik, statistik, som i sin enkleste form er en offentliggørelse af faktiske priser på en række varer og tjenester i en periode. Som regel er der dog behov for en mere samlet form for offentliggørelse, hvorfor prisstatistik sædvanligvis offentliggøres på indeksform. Prisstatistik anvendes både i den løbende vurdering af konjunkturudviklingen og til mere administrativt prægede formål, fx regulering af kontrakter.

Der findes ikke en entydig metode til at sammenveje priser til et prisindeks, som kan give et ideelt billede af prisudviklingen. Det hænger sammen med, at køberne normalt køber mere af de varer, der er steget mindst i pris, hvilket betyder, at en sammenvejning vha. varemængderne i udgangssituationen vil have en tilbøjelighed til at overvurdere den samlede prisstigning. Omvendt vil en sammenvejning vha. den aktuelle varemængde undervurdere prisstigningen.

I de fleste lande er prisstatistik et af de statistikområder, der har været anvendt længst. Internationale organisationer som ILO, OECD og EU har vedtaget retningslinjer for, hvordan prisstatistikken bør opbygges og offentliggøres for så vidt muligt at gøre den sammenlignelig landene imellem.

Danmarks Statistik offentliggør månedligt en række prisindeks med forskellige formål. De mest anvendte er de indeks, der vedrører prisudviklingen for de almindelige forbrugeres køb: forbrugerprisindekset, nettoprisindekset og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP. Forbrugerprisindekset er baseret på priser, som de er i butikkerne, mens der i nettoprisindekset er trukket moms og afgifter fra priserne, og evt. pristilskud er lagt til. HICP opgøres efter en række EU-forordninger og anvendes bl.a. af Den Europæiske Centralbank i forbindelse med euro-samarbejdet. Der er enkelte forskelle på de varegrupper, der indgår i HICP og forbrugerprisindekset, men hidtil har udviklingen i de to indeks været meget ens.

Herudover offentliggør Danmarks Statistik månedlige indeks for engros- og råvarepriser, som måler priserne på det tidspunkt, hvor de importerede eller danskproducerede varer sælges første gang. Disse indeks eller deres undergrupper anvendes ofte af virksomheder ved regulering af kontrakter.

Mens de foregående prisindeks er baseret på direkte indsamlede prisoplysninger, kan prisudviklingen også følges via mere indirekte opgjorte indeks. Dette gælder for import og eksport af varer, hvor prisudviklingen måles af såkaldte enhedsværdiindeks. Disse indeks opgøres ud fra gennemsnitsværdien af de enkelte varegrupper i udenrigshandelen, dvs. ved at dividere varegruppens værdi med den tilhørende mængde i vægt eller styk.

En anden type indirekte prisindeks beregnes på baggrund af hovedposter i nationalregnskabet. Disse poster opgøres traditionelt både i det pågældende års priser og i de priser, der var gældende i et basisår. Ved at dividere værdien i årets priser for en hovedpost med værdien i basisårets priser fremkommer et implicit (indirekte) prisindeks. På denne måde beregnes fx prisindeks for BNP og BNI.

Indtil 1990 beregnede Danmarks Statistik et prisindeks kaldet månedsprisindekset, hvor et gennemsnit af tre måneders indeks blev offentliggjort under betegnelsen reguleringspristallet, også kaldet pristallet. Dette pristal blev anvendt i den overenskomstbestemte pristalsregulering. Månedsprisindekset blev beregnet næsten som nettoprisindekset, men siden den første oliekrise blev olieprodukter holdt uden for indekset for at hindre, at prisstigninger på olie skulle udløse lønstigninger på et tidspunkt, hvor samfundet som helhed blev fattigere pga. disse udefrakommende prisstigninger.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig