pristalsregulering

Artikelstart

Pristalsregulering, regulering af nominelle lønninger i forhold til prisstigninger. Pristalsregulering anvendes ud fra den betragtning, at hvis lønmodtagernes levevilkår skal opretholdes i tilfælde af prisstigninger, må reallønnen og dermed lønnens købekraft bevares uforandret. Dette er især relevant, når lønaftaler indgås for en længere periode.

Hvis man ønsker en konstant indkomstfordeling i samfundet, skal lønningerne stige i takt med priserne, da profitindkomsterne ellers vil stige på lønindkomsternes bekostning.

Der er imidlertid en række principielle problemer forbundet med pristalsregulering. For det første er fuld kompensation i virkeligheden overkompensation. Hvis pristalsreguleringen er fuld i den forstand, at lønmodtageren efter prisændringen stadig kan købe den samme mængde varer som før, betyder det, at man, hvis fx prisen på æbler stiger, mens prisen på pærer forbliver den samme, kan købe den samme mængde både æbler og pærer som før.

Det vil man imidlertid ikke gøre; da æblerne nu er dyrere, vil man købe flere af de billigere pærer i stedet for æbler og derved opnå en højere levestandard.

Eksemplet viser, at man, når der er substitutionsmuligheder mellem forskellige varer med forskellige prisudviklinger, ikke automatisk vil opretholde samme forbrugssammensætning, og man vil derfor kunne afbøde en del af prisstigningernes virkninger selv uden kompensation.

For det andet er der en række prisstigninger, som det er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt, at lønmodtagerne kompenseres for. Hvis en dansk importvare, fx biler, er blevet dyrere, er landet i virkeligheden blevet fattigere, og der er derfor ikke basis for at give lønstigninger — tværtimod.

Hvis forbruget er for højt pga. samfundsmæssigt uforsvarligt høje indkomster, er det uhensigtsmæssigt, at fx en momsforhøjelse (der benyttes til at begrænse indkomsterne) indregnes i priserne og dermed udløser indkomststigninger.

For det tredje er der fare for, at pristalsregulering forøger inflationen pga. den såkaldte løn-pris-spiral. Det vil nemlig under alle omstændigheder være sådan, at højere priser vil udløse lønkrav. Samtidig vil højere lønninger øge omkostningerne og dermed udløse prisstigninger. Priser og lønninger vil således jage hinanden i en opadgående spiral.

Denne spiral kan, specielt i situationer, hvor man har en uhensigtsmæssigt høj inflation, være særdeles uheldig. En automatisk pristalsregulering af lønningerne kan være en mekanisme, der forstærker løn- og prisstigningerne.

I Danmark indførtes dyrtidsregulering af en række lønninger omkring 1. Verdenskrig, men den blev afskaffet i 1987.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig