Polyklorerede bifenyler, PCB, C12H(10—n)Cln, kemiske forbindelser, der udgør en gruppe af stoffer på teoretisk 209 isomerer og homologer. Stofferne fremstilles ved direkte klorering af bifenyl. PCB er meget bestandige stoffer, som bl.a. kan virke brandhæmmende. De anvendes derfor fx som køle- og isoleringsvæsker i transformatorer, men er i øvrigt bredt anvendt som industrikemikalier.

Forurening

PCB'er er farlige miljøgifte, fordi de kun nedbrydes langsomt i naturen og kan ophobes af levende organismer. PCB opløses let i fedt, men kun i ringe grad i vand. Stofferne kan derfor ophobes i så høje koncentrationer i fedtholdige væv, fx nerver og lever, at vitale livsprocesser skades eller sættes ud af funktion. PCB kan fremkalde kræft, fx hos fisk, og nedsætte immunforsvar og forplantningsevne som fx hos ringsælerne i Østersøen og Vadehavet.

I 1990'erne voksede mistanken om, at nogle PCB'er nedsætter forplantningsevnen hos dyr og mennesker ved at have en virkning, der minder om kønshormonet østrogen. Opdagelsen af PCB's miljø- og sundhedsskadelige virkninger har siden 1970'erne ført til begrænsninger i stoffernes anvendelse.

I Danmark har man siden 1986 kun måttet bruge PCB i lukkede produktionssystemer, og i 1995 blev al anvendelse forbudt. Se også miljøgifte.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig