Bifenyl, C12H10, difenyl, farveløse krystaller med smp. 70 °C og kp. 255 °C. Bifenyl kan udvindes fra stenkulstjære eller fremstilles ved opvarmning af benzen til 800 °C. Stoffet anvendes som fungicid (svampedræbende middel) til konservering af bl.a. citrusfrugter.