pogonoforer

Pogonoforer, (af gr. pogon 'skæg' og phoros 'som bærer', af pherein 'bære'), Pogonophora, gruppe af rørbyggende, marine ledorme, tidligere opfattet som en selvstændig række eller endog som to rækker, Pogonophora i snævrere forstand (Perviata eller Frenulata) og Vestimentifera (Obturata, vældorme). De to grupper adskiller sig på mange punkter, men begge er specialiserede til at leve i områder med høj koncentration af sulfider, der udnyttes som energikilde vha. symbiontiske kemoautotrofe bakterier i et stort, svampet væv, som repræsenterer den stærkt omdannede tarmkanal.

Kroppen er cylindrisk med en ret kort forende, som bærer tentaklerne, en lang krop, som hos de egentlige pogonoforer bærer kirtler og en dobbelt tværrække af børster på midten, samt en ganske kort bagende, som er segmenteret og bærer kitinbørster som hos en normal ledorm. Pogonoforerne blev først erkendt som en særlig dyregruppe omkring 1950, og først i 1988 blev deres tilhørsforhold til ledormene fastslået.

De omkring 100 arter af egentlige pogonoforer er millimetertynde, ca. 5-75 cm lange; de tynde rør er dog meget længere. De bærer i forenden én til et par hundrede frie, cylindriske, cilierede tentakler med encellede sidegrene. De findes især på mudderbund på dybder fra ca. 25 m til de størst kendte havdybder, hvor forenden af de tynde rør stikker et lille stykke op fra mudderbunden.

De omkring ti arter af vestimentiferer er indtil ca. 1,5 m lange med en diameter på op til 4 cm. Forenden bærer et par vingeagtige lapper, en region med op til flere tusinde delvist sammenvoksede tentakler, som er arrangeret i spiralsnoede bånd, og en kegleformet struktur, som støtter tentaklerne og kan fungere som låg, når dyret trækker sig tilbage i røret. De tykvæggede, seje, hvidlige rør består af kitin og proteiner. Vestimentiferer findes ved hydrotermiske væld, hvor rørene er fæstet til de store "skorstene". De kraftigt røde tentakelkroner er et af de mest iøjnefaldende elementer i faunaen på disse lokaliteter.