Pindsvinefisk
I forsvar har pindsvinefisken Diodon liturosus slugt vand, så kroppen er udspilet og "piggene" stritter ud til alle sider.
Pindsvinefisk
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Pindsvinefisk er en familie af fisk i ordenen fastkæber. Navnet kommer af fiskenes skæl, som er omdannet til spidse pigge. Der kendes syv slægter med tilsammen 18 arter, som er udbredt i de varme dele af Atlanterhavet, Stillehavet og Det Indiske Ocean.

Faktaboks

Også kendt som

Diodontidae

Som hos andre fastkæber er tænderne i over- og undermunden vokset sammen, så de danner et slags næb. Når pindsvinefisk føler sig truet, kan de ved at sluge vand eller luft puste kroppen op til kugleform, så piggene stritter til alle sider. De kan blive ca. 30 cm.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig