De pengepolitiske renter er fællesbetegnelsen for Nationalbankens fire officielle rentesatser:
Hvor de tre første er renter knyttet til renteberegninger ved lån og udlån af betalingsmidler (danske kroner), anvendes diskontoen ikke til renteberegning. Diskontoen er en styrings- eller signaleringsrente, der angiver Nationalbankens syn på et naturligt niveau for renten i markedet
Banker og realkreditinstitutter mv. er pengepolitiske modparter og kan anvende de pengepolitiske instrumenter:
De pengepolitiske renter er såkaldt korte renter, dvs. renter på låne- og placeringsaftaler med kort løbetid. Foliorenten anvendes på foliokonti, hvor indskud kan placeres på anfordringsvilkår – det vil sige til meget korte placeringer.
Indskudsbeviser er essentielt nulkuponobligationer med en løbetid på maksimalt fem dage. Placeringer i indskudsbeviser er dermed en anelse mindre likvide end indskud på foliokonti. Nationalbankens udlån er lån mod fuld sikkerhed stillet af låntager, der er en bank eller et realkreditinstitut.
De pengepolitiske renter fastlægges af Nationalbanken ud fra hensynet til pengepolitikken, der i alt overvejende grad er styret ud fra hensynet til fastkurspolitikken.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.