Papillotter er papirstrimler til krølning af hår. Den fugtige hårtot lægges langs strimlen og rulles sammen med denne. Alternativt kan håret rulles omkring det sammenrullede papir.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet papillotter kommer af fransk papillote, af papillon 'sommerfugl', fra latin papilio.
Papillotter er mere skånsomme end krøllejern. Da håret skal tørre i papillotterne, var det almindeligt at sove med dem dækket af en kyse. De er blevet brugt siden 1700-tallet og de gik først af brug ved fremkomsten af hårclips, spoler og curlere i 1900-tallet.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.