Pantotenol, (af pantoten(syre) og -ol), Dexpanthenol, C9H19NO4. Stoffet er den analoge alkohol til pantotensyre. Det er en B-vitaminkompleksfaktor, som indgår i acetylcoA, der er et vigtigt coenzym i mennesker. Pantotenol anvendes inden for både lægemiddel- og kosmetikindustrien; det tilsættes fx hud- og hårplejeprodukter, da det menes at stimulere dannelsen af keratin i huden og håret.