Panserstål, specialstål til beskyttelse af skibe, kampvogne og kanoner samt til anvendelse i pengeskabe o.l. Krigsskibe forsynedes med bælter af smedejern ret hurtigt efter, at dampmaskinen var blevet introduceret som drivkraft. Indtil ca. 1880 blev skibspladerne fremstillet af puddeljern, derefter af Siemens-Martin-stål, der på store valseværker valsedes til en tykkelse på 30-40 cm. Undertiden brugtes compoundplader, flere tynde plader samlet i en sandwich ved sammenstøbning eller -boltning. Compoundpladens yderste cm kunne være indsat med kulstof og hærdet. Det tyske Grusonværk nær Magdeburg fremstillede pansere af hårdtstøbt støbejern, dvs. gråt støbejern med en hvidstørknende overflade. Værket leverede i 1880'erne panser og kanoner til Københavns befæstning, bl.a. til Charlottenlund Fort, hvor udstyret stadig kan ses. I 1890'erne indførte man panserstål legeret med nikkel og chrom (se chromstål). Overfladen blev i reglen flammehærdet efter en fremgangsmåde, som først anvendtes af Kruppkoncernen ca. 1895.

Kampvogne var i begyndelsen armeret med chrom-nikkel-stål dels i form af valsede, 5-15 cm tykke plader, dels i form af stålstøbegods for drejetårne mv. Under og efter 2. Verdenskrig har man især anvendt almindelige, lavtlegerede konstruktionsstål med mindre end 0,25% kulstof, hvilket gør konstruktionerne svejsbare. Fra 1970'erne anvendes stål i kombination med andre materialer, fx keramiske.

Pengeskabe og bankbokse kan fremstilles af hærdede chrom-nikkel-stål, men er nok så almindeligt bygget af 12% manganstål (se Hadfield). For yderligere sikring mod vinkelslibere og skærebrændere anvendes overfladebelægninger af stålsplinter, hårdmetal m.m. Se også panser og panserskib.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig