palliativ medicin

Palliativ medicin, lægeligt fagområde, som omfatter lindrende behandling af mennesker med uhelbredelig, dødelig sygdom, særlig kræftlidelser.

Læger har altid skullet både "helbrede, lindre og trøste", men den tiltagende specialisering og de mange lægevidenskabelige landvindinger fra sidste halvdel af 1900-t. har naturligt nok haft hovedsigte på forbedret diagnostik og på årsagsbehandling med henblik på helbredelse. Denne udvikling har imidlertid medført, at patienter, for hvem helbredende behandling må opgives, kan komme i et behandlingsmæssigt tomrum. Der er derfor opstået behov for dette nye fagområde, som i Storbritannien har været et egentligt lægeligt speciale siden 1987. Målet er opnåelse af den bedst mulige livskvalitet, midlet er forebyggelse og afhjælpning af fysiske symptomer, bl.a. ved smertebehandling. I samarbejde med sygeplejersker ydes medmenneskelig støtte og omsorg til den syge og dennes nærmeste.

Palliativ medicin udøves på ekspertniveau i et hospice, i særlige palliative afsnit på sygehusene, på kræftafdelinger (se onkologi) og på smerteklinikker. Det er dog også vigtigt, at principperne anvendes mere bredt, ikke mindst af alment praktiserende læger, fordi de fleste patienter i denne fase ønsker at opholde sig i deres hjem.

Palliativ medicin står i modsætningsforhold til og tager afstand fra aktiv dødshjælp (se død og medlidenhedsdrab).

Den første danske specialafdeling blev oprettet i 1997 på Bispebjerg Hospital i København.