Palatovelær, (af lat. palatum 'gane' og velum 'sejl, dække'), sprogvidenskabelig betegnelse for en lyd, der dannes mellem mellemtungen og overgangen mellem palatum og velum, dvs. den hårde og den bløde gane. Dansk k og g kaldes almindeligvis velære, men de er i realiteten snarere palatovelære foran bagtungevokaler, fx kulde, gulv, og postpalatale foran fortungevokaler, fx kilde, gilde.