Pælespærringer er anlæg, der gennem historien er blevet bygget som værn mod angreb fra søsiden. Der er i Danmark undersøgt rester af spærringsanlæg fra romersk jernalder (Haderslev Fjord), vikingetid (fx Gudsø Vig ved Kolding Fjord, Skuldelev i Roskilde Fjord) og middelalder (fx Vordingborg). Anlæggene varierer i type fra brede "hegn" med nedhamrede pæle, vandretliggende træstammer og flydebomme til mere massive "mure", der kunne indeholde dele af udtjente skibe og stenbunker.
pælespærring
![](https://media.lex.dk/media/7064/standard_compressed_paelespaerring.jpg)
Rekonstruktionstegning af en af pælespærringerne ved Haderslev Fjord. Den er bygget i det sene 300-tal e.v.t.; dendrokronologisk er den seneste datering 418 e.v.t. Pælespærringen var opbygget af kløvede egestammer med firkantede huller; de blev anbragt på tværs af sejlretningen og fastholdt ved hjælp af lodpæle gennem hullerne. På fjordbunden var der anbragt uforarbejdede egestammer. Der anlagdes to sådanne spærringer, hver på mere end 500 m, hvilket hindrede adgang gennem fjorden for uvedkommende skibe.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.