Orthoceratitter, uddød gruppe af skalbærende blæksprutter; fossiler kendes fra Ordovicium til Tidlig Kridt (ca. 500-130 mio. år før nu).
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet orthoceratit kommer af ortho- og afledn. af græsk keras 'horn'.
Skallen var lige, kegleformet og inddelt i kamre af tværvægge, septae; selve dyret beboede det største, sidst dannede kammer. Opdrift og balance reguleredes ved gasudveksling gennem en rørformet sifunkel, der løb gennem alle kamrene, samt ved aflejring af calcit i bugsiden af de ældste kamre. De var som alle andre blæksprutter rovdyr og har sikkert været relativt gode svømmere. Fossiler er almindelige i orthoceratitkalk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.