Ormetang
De trinde, gaffelgrenede skud hos ormetang (Nemalion multifidum). Fotograferet under Storebæltsbroen i august 2020.
Ormetang
Af /Privatfoto.

Ormetang er en marin rødalge, der ses om sommeren.

Faktaboks

Etymologi

Det videnskabelige slægtsnavn kommer fra græsk nema 'tråd', mens artsnavnet er latin multifidus 'mange-delt'.

Også kendt som

Nemalion multifidum

I danske farvande vokser den i vandkanten på bølgeeksponerede havnemoler og store sten, som ligger spredt på sandbunden.

Ormetang har oprette, trinde grene, som er gaffelgrenede og mørkt rødbrune. Grenene bliver op til 20 cm høje og er 1-3 mm tykke. De er meget bløde og glatte, næsten geléagtige, og er desuden elastiske, så de efter et forsigtigt træk vender tilbage til deres oprindelige størrelse.

De oprette alger er hanlige og hunlige gametofytter. Tetrasporofytten består af mikroskopiske tråde, som er fundet ved kulturstudier; de er ikke observeret i naturen.

Læs også Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig