Omstillingsbord, telefonanlæg, hvor forbindelser gennemstilles manuelt. Til sikring af at mange linjer kan betjenes effektivt af hver telefonist, er anlægget oftest udformet som et specialindrettet bord, hvor linjer og lokalnumre er tilgængelige via bøsninger placeret i paneler på bordet. Sammenstillinger af samtaler sker via korte ledninger (snore), der tilsluttes bøsningerne. Omstillingsborde er nu næsten helt erstattet af PABC-anlæg.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.