Oktetreglen er en regel om kemisk binding, der siger, at stabile kemiske bindinger ofte findes mellem atomer, som i deres yderste valensskal har samme antal elektroner som ædelgasserne, dvs. otte elektroner. De otte elektroner kan enten være atomets "egne" elektroner, kaldet ensomme elektronpar (engelsk lone pairs) eller bindingselektroner, som atomet deler med de atomer, det er bundet til.

Oktetreglen formuleredes i 1916 af G.N. Lewis og W. Kossel (1888-1956).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig