Begrebet nydansker blev brugt fra begyndelsen af 1990'erne til at betegne personer med indvandrer- eller flygtningebaggrund, herunder børn af indvandrere. Det blev set som et begreb der var mere inkluderende end fx. andengenerationsindvandrer.

Det nye begrebet viste sig dog hurtigt at skabe debat. For personer, som var børn af indvandrere, og havde levet størstedelen eller hele deres liv i Danmark, gav det ikke mening fortsat at blive betegnet som en ny dansker.

I nutidens danske debat bruges begrebet nydansker kun sjældent. I stedet bruges begreber som etniske minoriteter eller person(er) med etnisk minoritetsbaggrund.

At begrebet nydansker langsomt har mistet sin gennemslagskraft understreges også af, at Foreningen Nydansker (etableret 1998 som Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet) i 2022 skiftede navn til Foreningen Lige Adgang. Det skete med henvisning til, at tiden var løbet fra begrebet nydansker.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig