normat

Artikelstart

Normat var et tidsskrift for formidling af matematik. Tidsskriftet blev oprettet i 1952 af de matematiske foreninger i de nordiske lande Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island ved sammenlægning af nogle nationale tidsskrifter. Tidsskriftets mål var at formidle seriøs matematik på de nordiske sprog, så interesserede elever på gymnasialt niveau og universitetsstuderende på de indledende trin af studierne kunne få et indblik i matematikkens verden i alle dens mange facetter.

Faktaboks

Også kendt som

Nordisk Matematisk Tidskrift

Over årene bidrog mange kendte matematikere med artikler til tidsskriftet. Med tiden blev det imidlertid i stigende grad vanskeligt at få tilgang af egnede manuskripter, og flere forsøg på at få nyt liv i tidsskriftet løb ud i sandet. Det sidste nummer af tidsskiftet blev udgivet i 2013.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Lars Lund-Hansen

Normat udkommer (vist) ikke mere, men det er ikke lykkedes mig at finde ud af, hvornår det blev nedlagt. Det døde tilsyneladende gradvist en gang efter 2010.

svarede Marie Bilde

Kære Lars Lund-Hansen
Tak for din kommentar. Vi har kontaktet normats seneste redaktør, som har opdateret artiklen.
Venlig hilsen
Marie Bilde, redaktør.

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig