Nootka, nuu-chah-nulth, nordamerikanske indianere på Vancouver Islands vestkyst. Her levede de tidligere som fiskere og hvalfangere i uafhængige lokalgrupper, undertiden sluttet sammen i forbund. Kaptajn James Cook, der i 1778 gjorde landgang på kysten, gav dem betegnelsen nootka, et ord af usikker betydning.

Grupperne, der tilsammen tæller ca. 5000 individer, vedtog i 1980 navnet nuu-chah-nulth ('langs med bjergene') som deres egen fællesbetegnelse. De er sprogligt og kulturelt beslægtede med kwakiutl-indianerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig