Kwakiutl er en etnografisk betegnelse for nordvestkystindianere, hvis sprog tilhører den nordamerikanske sprogfamilie wakash. Betegnelsen anvendtes i 1800-tallet om de ca. 30 indianske grupper, der beboede den nordøstlige del af Vancouver Island, fastlandet overfor samt de mellemliggende øer. Navnet refererer i indfødt brug alene til én bestemt lokalgruppe, og indianerne har for at undgå misforståelser lanceret betegnelsen kwakwaka'wakw ('de, som taler kwakwala') som fælles etnisk term for hele gruppen, der i 1990 omfattede ca. 5000.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.