Nitning, mekanisk sammenføjningsproces til samling af fx plader, rør og profiler vha. nitter. En nitte består af et skaft med forskelligformede hoveder; halvrunde er de mest almindelige. De findes i forskellige typer, bl.a. rørnitter og blindnitter, hvor sidstnævnte kan nittes fra én side. Nitter fremstilles i materialer som aluminium, kobber, messing, stål eller plast.
Nitningen udføres, ved at nitten anbringes i et forboret hul, og idet nittehovedet understøttes af et modhold, tildannes nittens anden ende til et nittehoved med en speciel nittehammer. Samtidig sammentrykkes nitteskaftet, så det udfylder hullet helt. Hvis der nittes ved smedetemperatur, vil nitten ved afkøling trække sig sammen, så fugen mellem pladerne bliver mindre.
Popnitter er rørformede blindnitter med en trækstift i midten. Ved nitningen trækkes stiften gennem rørnitten, således at stiftens hoved udvider nitten. Når stiftens hoved er ved den bageste pladekant, stopper det, og ved fortsat træk trækkes stiften over. Stiftens styrke bestemmer derved største nittekraft.
Nitning var tidligere en meget vigtig samlingsmetode, men er i det væsentlige erstattet af svejsning og limning. Den har dog stadig vigtige anvendelsesområder, især til komplicerede montagesamlinger, hvor de indgående materialer ikke kan svejses sammen, eller hvor varmepåvirkning af metallerne ikke må forekomme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.