nedsivningsanlæg

Nedsivningsanlæg, arrangement til bortskaffelse af regnvand eller spildevand ved nedsivning i jord. Nedsivningsanlæg anvendes fortrinsvis til bortledning af regnvand fra mindre tagflader og befæstede arealer samt i områder, hvor der ikke er et offentligt kloaksystem.

Anlæg til bortskaffelse af regnvand består i deres enkleste form af en ca. 0,5 m bred rende fyldt med sten, hvortil regnvand føres og derfra siver ned i jorden. Anlæg for spildevand omfatter et mekanisk rensningsanlæg, som kan være en septiktank, hvorfra vandet ledes til et nedsivningsanlæg. Dette består normalt af flere render, sivedræn, der udgår fra en fordelerbrønd. Sivedræn udføres som regel af perforerede plastrør omgivet af stenmaterialer.

Se også afvanding, afløbssystemer, septiktank og sivebrønd.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig