naturdeterminisme

Naturdeterminisme er en opfattelse af forholdet mellem natur og samfund, som især tidligere spillede en vis rolle inden for samfundsvidenskaberne. Naturen, især klimaet, havde i denne tradition en bestemmende (determinerende) rolle, og fx sås de forskellige racer som tilpasninger til de naturmæssige betingelser.

Den modsatte opfattelse af relationen natur-samfund, hvor der helt ses bort fra de naturmæssige rammer, kaldes sociologisk determinisme.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig