narrefest

Narrefest, kendes især fra middelalderens Frankrig og England, hvor de lavere dele af det kirkelige hierarki slog sig løs i juledagene fra 26. december til 6. januar. Subdiakoner, kor- og messedrenge valgte en narrebisp, der overtog kommandoen over festlighederne, hvor det kirkelige hierarki og verden i det hele taget blev vendt på hovedet. Der blev holdt processioner i byen med opkrævning af penge og naturalier. Under messen i kirken blev der svunget med ildelugtende røgelse, der blev prædiket vrøvl og sunget falsk.

Festen gled til tider sammen med æselfesten, hvor et skrydende æsel blev ledt ind i kirken, med valget af en bønnekonge (den, der fik bønnen i kagen), eller med fastelavn, hvor der kunne vælges fastelavnskonge. I Sverige nævnes bisp og konge i fastelavnsspillet Julens og Fastens Trætte (1457) og i Danmark, da dronning Christine 1509 gav julebispen en rhinsk gylden. Senere tiders julestuer, hvor der også optræder en udklædt julebisp, er muligvis en udløber af traditionen.

Se nar og legestue.