motorskib

Motorskib, skib, der drives frem med dieselmotor. Motorskibet blev ikke som dampskibet skabt gennem en lang, eksperimenterende udvikling, men ved at man i stedet for dampmaskineri installerede driftsikre dieselmotorer som dem, man allerede anvendte i land, fx i elværker. Det første oceangående motorskib, M/S Selandia, blev leveret til ØK fra B & W i 1912.

Motorskibet havde lige fra begyndelsen klare fortrin frem for dampskibet. Dieselmotorer havde bedre virkningsgrad end dampmaskineri, og maskineriet fyldte og vejede mindre, da man sparede plads til fyrrum og tunge kedler. Man sparede også plads til brændstof, fordi dieselolien kunne føres i bundtanke, mens de kulfyrede dampskibes brændstofbeholdning optog en stor del af skibets nytterum, så med samme skibsstørrelse kunne motorskibe medføre større ladning.

En ulempe ved dieselmotoren er, at den ikke som dampmaskinen kan skifte omløbsretning under gang; den må standses og startes igen med modsat omløbsretning. Det kræver under manøvrering rigelige mængder komprimeret luft til genstart, hvorfor der som hjælpemaskineri må findes både kompressor og startluftbeholdere. Problemet løses dog lettere med skruer med stilbare blade, der tillader frem-, stop- og bakmanøvrer uden standsning af motoren, der kan vedblive at køre med samme omløbsretning. Sådanne skruer, der oprindelig blev udviklet til småfartøjer, bruges i dag også i store skibe.

En anden ulempe ved dieselmotoren er motorvibrationer, der let forplanter sig ud i skibet og kan gøre det ubehageligt at være i. Problemet kan reduceres med mindre og lettere motorer med højere omdrejningstal, der udvikler samme effekt, men ofte kræver et reduktionsgear indskudt mellem motor og skrue for at give denne en passende omdrejningshastighed. Dette muliggør også anvendelse af flere motorer, der via koblinger og gear trækker på samme skrue. På fx færger og ro-ro-skibe, hvor man ønsker et lavt maskinrum, anvendes den type maskinanlæg; de er dyrere og mere komplicerede, men har også den fordel, at man kan tilpasse maskineffekten til det aktuelle behov, ligesom en havareret motor kan kobles ud og repareres, mens skibet sejler. I stedet for gear og koblinger kan motorerne trække elgeneratorer, der leverer strøm til elmotorer, som så trækker skrueakslerne; et system, der anvendes på fx isbrydere.

Siden M/S Selandia er der bygget flere motorskibe end andre maskindrevne skibstyper tilsammen. De fleste fragtskibe har nu maskinrummet helt agter, hvor skrogformen er mindre egnet til lastrum, i stedet for midtskibs, som det tidligere var almindeligt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig