Artikelstart
Modermærke, nævus, medfødt eller tidligt udviklet, pletvis farveændring i huden, der kan fremtræde rød (naevus flammeus) eller brun (naevus pigmentosus, skønhedsplet). Det røde modermærke, der oftest ses i ansigtet, er en udviklingsforstyrrelse i hudens blodkar, mens det brune, der fremkommer i vekslende antal hos næsten alle, skyldes en ansamling af pigmentceller (melanocytter). Se også hudsvulster, angiom og melanom.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.