melanom

En hudforandring med brun, sort, grå, blå eller lyserød farve og ujævn afgrænsning bør vække mistanke. Ligeledes skal man være opmærksom på hurtigt indtrædende forandringer af lignende karakter i eksisterende modermærker. Det kan dreje sig om uregelmæssig vækst, farveændring og sårdannelse. Foruden dattersvulster (metastaser) i de nærmeste lymfeknuder kan der forekomme metastaser i lunger, lever, hjerne og knogler.

Behandlingen er kirurgisk. Ved mistanke om malignitet fjernes hele svulsten til mikroskopisk undersøgelse, og hvis diagnosen bekræftes, fortsættes operationen med fjernelse af den tilgrænsende hud og underhud i en afstand af 1-4 cm, afhængigt af den ved mikroskopien påviste udbredelse i dybden. Defekten lukkes enten direkte eller ved hjælp af plastikkirurgiske procedurer. Er der spredning til lymfeknuder, må også de fjernes. Supplerende strålebehandling eller kemoterapi kan finde anvendelse i fremskredne tilfælde, og behandling med interferon anvendes i stigende grad hos visse patientgrupper i tilslutning til operation.

Sidst i 1900-t. tiltog hyppigheden af malignt melanom i huden foruroligende med ca. 15 % om året. Der registreredes i 1990 ca. 800 nye tilfælde og i 2012 ca. 2000 nye tilfælde, og tallet er stigende. Der er ca. 1% risiko for at udvikle melanom inden for livstiden. Da lysets ultraviolette stråler kan medvirke til senere omdannelse af cellerne i huden, er den sandsynligste årsag til den tiltagende hyppighed en ændring i befolkningens adfærd med mindre tildækning af huden samt øget friluftsliv og solbadning. Gentagne solskoldninger i barnealderen synes at øge risikoen. Folkeslag med mørkpigmenteret hud, der beskytter mod de ultraviolette stråler, udvikler sjældent malignt melanom.