modelflyvning

Modelflyvning. Radiostyringspilot med et modelfly med brændstofmotor, der egner sig til den daglige hyggeflyvning i klubben. Modellen kan lave alle former for kunstflyvemanøvrer. Kraftoverskuddet er så godt, at den uden problemer kan håndstartes, som det ses her.

.

Modelflyvning. I sommerhalvåret afholdes en lang række konkurrencer og stævner på modelflyvepladser i Danmark. Her præsenterer to af RC-unionens medlemmer deres skalamodeller af japanske Zero-jagere fra 2. Verdenskrig ved Grenaa Modelflyveklubs stævne i 1995. Modelfly bygges ofte fra byggesæt, men disse to er konstrueret ud fra en købt tegning. Modellerne styres med et fjernstyringsanlæg. Hvert fly har en spændvidde på ca. 2,5 m og en vægt på ca. 10 kg. Motoren er en 62 cm3 Titan benzinmotor.

.

Modelflyvning. Dette modelsvævefly er en nøjagtig kopi, en skalamodel, af et svævefly i fuld størrelse. Her kastes det ud fra bjerget Wasserkuppe i Tyskland. Modellen kan flyve i lang tid, når piloten med sin radio styrer den frem og tilbage i opvinden foran skrænten. Svævefly kan også holdes på vingerne i termiske opvinde, der dannes, når Solen varmer luft op, som så stiger til vejrs.

.

Modelflyvning. Radiostyrede helikoptere er noget vanskeligere at styre end fastvingede modelfly - svarende helt til, at helikoptere i fuld størrelse også er vanskeligere at styre end fastvingede fly. Her anvendes lærer-elev-kabel mellem de to radioer, så instruktøren på brøkdele af et sekund kan gribe ind, hvis eleven er ved at miste kontrollen over modellen.

.

Modelflyvning. Moderne modelfly med krop i glasfiber, bygget næsten færdig på en fabrik i Tjekkiet og udstyret med en meget støjsvag, men kraftig elmotor. I en moderne hobbybutik ser man flere helt eller næsten færdige modelfly end byggematerialer eller traditionelle byggesæt, hvor modellerne bygges op af mange små pinde. Modellen her stiger til vejrs vha. elmotoren, som derefter slukkes, så propellens blade klapper ind for ikke at yde luftmodstand. Modellen flyves nu som svævefly, indtil den er kommet så langt ned, at elmotoren igen startes.

.

Modelflyvning. Jetdrevet modelfly. Det er rigtige jetmotorer i ministørrelse, der driver modelfly som disse. Farten når op på flere hundrede kilometer i timen. De lyder og lugter (eller dufter, som modelflyvere nok ville sige) som rigtige jetfly. Nogle af verdens bedste jetmotorer til modelfly bliver udviklet og produceret i Danmark.

.

Modelflyvning. Mens tendensen inden for moderne modelflyvning er, at flere og flere køber deres modeller færdige hos hobbyhandleren, findes der stadig modelflyvere, som bygger deres modeller op fra bunden. Denne svævemodel er en sådan hjemmekonstruktion i traditionelle byggematerialer: fyrretræ, balsatræ og krydsfiner. Den skal siden beklædes med et lærredsmateriale.

.

Modelflyvning, sport og hobby, som omfatter konstruktion, bygning og flyvning af miniaturefly. Luftfartsloven definerer et modelfly som et ubemandet luftfartøj med en vægt op til 25 kg. Fly med vægt 7-25 kg må kun flyves af "piloter" med certifikat og kun på godkendte flyvepladser.

Fritflyvning foregår med modeller, der ikke kan styres fra jorden. Det stiller store krav til flyvefærdighed og indtrimning. Linestyring er forgængeren for radiostyring. Trods modellernes simple styring kan øvede piloter foretage halsbrækkende manøvrer med stor hastighed og præcision. Her konkurreres i kunst-, hastigheds-, holdkap- og combatflyvning. Radiostyring kom til i slutningen af 1950'erne og er den mest udbredte gren. Radiostyrede modeller konkurrerer i svæve-, kunst-, helikopter- og skalaflyvning. Veteranklubben optager medlemmer, der bygger og flyver modeller designet før 1958. Der afholdes i alle grene nationale og internationale konkurrencer og stævner, og danske deltagere har ved flere lejligheder vundet såvel EM som VM.

Modelflyvning i Danmark startede i begyndelsen af 1900-t. og blev organiseret under Dansk Aeronautisk Selskab 1920-50 og derefter indtil 1969 under Kongelig Dansk Aeroklubs modelflyveafdeling. I 1969 stiftedes tre unioner: Fritflyvnings-, Linestyrings- og RC-unionen (Radio Control — radiostyring), der 1972 oprettede Dansk Modelflyve Forbund (DMF). I 1991 tilknyttedes tillige Dansk Modelflyve Veteranklub. I 2007 sammenlagdes modelflyveunionerne til Modelflyvning Danmark (MDK).

Modelflyvning Danmark har (2012) ca. 3600 medlemmer i lidt over 100 klubber. Foreningen udgivet tidsskriftet Modelflyvenyt, som tillige er forbundets medlemsblad.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig