mobilitet (på boligmarkedet)

Mobilitet er bevægeligheden på boligmarkedet for hele eller udvalgte dele af befolkningen. Mobiliteten måles sædvanligvis ved flyttehyppigheden, dvs. hvor stor en andel af en given gruppe der flytter bopæl inden for et år.

Flytninger sker som regel i forbindelse med særlige ændringer i en persons eller en families økonomiske og sociale situation. Husstandsændringer som pardannelse, skilsmisse, børnefødsler, børn, der flytter hjemmefra, sygdom og dødsfald kan være årsag til flytning. Det samme gælder arbejdsskift og uddannelse. Indkomstfald som følge af arbejdsløshed, sygdom, pensionering og indkomst/formuestigning som følge af arbejdsskift, afsluttet uddannelse, arv mv. kan også medføre en flytning. Flytning kan endvidere være betinget af ændrede boligforhold som opsigelse fra hidtidig bolig, nedlæggelse af boligen eller stigning i boligudgiften.

I 1996 var der i alt 908.401 indenlandske flytninger i Danmark, hvilket svarede til, at 17,3% af befolkningen skiftede bopæl. Der er imidlertid stor forskel på mobiliteten mellem de forskellige aldersgrupper og boligformer. Unge mellem 15 og 24 år flytter meget. Over 40% af de 20-24-årige flytter inden for et år. Efter 24-års-alderen falder mobiliteten, således at kun 5% på 50 år og derover flytter inden for et år. Generelt er der også en noget større fraflytning fra leje- end fra ejerboliger. Således flyttede kun 11% af beboerne i ejerboliger i enfamilieshuse i 1995, mens 21% i almene boliger og 40% i de private udlejningsboliger flyttede. Disse forskelle i mobiliteten i ejer- og lejeboliger kan i vidt omfang forklares ud fra beboernes alder og familiemæssige situation.