Marv, grundvæv hos planter i den centrale del af stænglen inden for ledningsstrengene. Vævet er parenkymatisk, ofte dødt, evt. forveddet, eller luftholdigt, fx stjerneparenkym hos siv, men kan også være opløst vha. enzymer og danne en såkaldt marvhule. Oplagring kan finde sted i levende marvceller, fx sukker hos sukkerrør og stivelse hos sagopalme. Marv ses i stængler hos karsporeplanter, nøgenfrøede og tokimbladede planter. Hos enkimbladede planter ligger ledningsstrengene normalt spredt over hele stænglen, som derfor ikke har en egentlig marv omgivet af ledningsstrenge. I rødder ligger ledningsvævet i midten, og der er sjældent en marv.