Mandler, lat. tonsillae, ganetonsiller, mandelformede ansamlinger af lymfoidt væv bagest i mundhulen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet mandler er pluralis af mandel.

Sammen med tungetonsillen og svælgtonsillen ("polypperne") udgør mandlerne et vigtigt led i menneskets immunologiske forsvar, idet mad- og luftbårne bakterier og virus indfanges her, hvorfra en immunreaktion startes. Denne funktions betydning er størst i barndommen, og mandlerne aftager i størrelse efter puberteten; det kan blive nødvendigt ved vedvarende infektion i mandlerne at fjerne disse. De kan enten fjernes helt eller udtømmes for pus.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig