mandatsvig

Artikelstart

Mandatsvig er en berigelsesforbrydelse, der er karakteriseret ved, at en person med adgang til eller forpligtelse til at råde for en anden handler til skade for denne og til økonomisk fordel for sig selv eller andre.

Eksempler på mandatsvig kunne være en værge, der handler for en umyndig, eller en direktør, der handler på et selskabs vegne.

Betaling for varer med dækningsløs, men ægte check, når beløbet dækkes af pengeinstitutternes garantiordning, er en anden form for mandatsvig.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig