Mandarin, (kin. guanhua 'embedsmandssprog'), oprindelig den variant af nordkinesisk, især Beijingdialekten, der i kejsertiden tjente som fællessprog for embedsmænd og handelsfolk. I de første årtier af 1900-t. blev mandarin pga. sin store udbredelse gradvis accepteret som rigssprog, først benævnt guoyu 'nationalsproget', dernæst efter folkerepublikkens oprettelse putonghua 'fællessproget'. I moderne kinesisk betegner guanhua kun den nordkinesiske dialektgruppe, mens den vestlige verden ved mandarin forstår både dialektgruppen og det derpå baserede standardsprog, guoyu eller putonghua. Se også kinesisk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.