Mandarin, (kin. guanhua 'embedsmandssprog'), oprindelig den variant af nordkinesisk, især Beijingdialekten, der i kejsertiden tjente som fællessprog for embedsmænd og handelsfolk. I de første årtier af 1900-t. blev mandarin pga. sin store udbredelse gradvis accepteret som rigssprog, først benævnt guoyu 'nationalsproget', dernæst efter folkerepublikkens oprettelse putonghua 'fællessproget'. I moderne kinesisk betegner guanhua kun den nordkinesiske dialektgruppe, mens den vestlige verden ved mandarin forstår både dialektgruppen og det derpå baserede standardsprog, guoyu eller putonghua. Se også kinesisk.