Lysekrone, belysningsform til ophæng, som regel sammensat af flere enkeltlyskilder. Fra tidlig middelalder kendes hjulkronen, en metalring med et antal pigge, lysetorne, som tællelysene blev sat på. Kronen kaldtes en lysekrans, når flere ringe over hinanden var fastgjort til en midterstang. I 1300-1400-t. fremkom støbte lysekroner af malm eller messing: Fra en profileret midterstamme udgår én eller flere kranse af ofte bladdekorerede lysearme; midterstammen afsluttes forneden af en profileret knop; typen er kendt som kirkekrone. Fra 1600-t. forekommer lysekroner med små glas- eller krystalprismer til brydning af lyset. Som følge af nye energikilder, der kom frem i løbet af 1800-t., som petroleum, gas og elektricitet udvikledes også andre former til almindelig rumoplysning, udført i forskellige materialer.